 |
Jons Musik 1
Tracklist:
- Hip n’ Hop
- Dancehit
- Superbass
- Slumber
- Første eJay-sang
- Fire Minutters Hiphop
- Dance Eh?
- The Jon Voice
- The Voice At All
- Voices Of The Holy
Færdiggjort i år 2001.
Jons Musik 1 kom til verden kort efter min konfirmation, hvor jeg fik en multimedie-computer i gave, blandt andet til at lave musik på, fordi jeg tidligere havde vist stor interesse for netop denne kunst. Billedet på coveret er også taget ved konfirmationen. Musikken på cd’en er lavet ved hjælp af forskellige variationer af et sample-program, kaldet eJay. Her får du 8 spor og en masse forskellige små indspillede lydstykker som så kan sættes nok så fint sammen til det passer godt ind i det samlede lydbillede. Der er altså ikke megen kreativitet gemt bag, da en hvilken som helst anden, der forstår at bruge programmet, kan sammensætte de nøjagtigt samme numre.
Der fandtes på det tidspunkt jeg lavede cd’en tre forskellige versioner af programmet eJay. Der var Dance eJay, Rave eJay og Hiphop eJay. De to første kan, hvis man ikke passer godt på, have stor trang til at føre musikken over i et mere techno-præget miljø, mens den sidste kører i et mere roligt tempo.
Nummer 2 og 8 er lavet ved hjælp af Dance-eJay, nummer 3 ved hjælp af Rave-eJay og nummer 1, 3, 5 og 6 er lavet med Hiphop eJay.
De tre sidste numre er ikke lavet med eJay, de består mest af min stemme, der leger med mulighederne med et par gamle hovedtelefoner, brugt som mikrofon, blandet med små rytmer og mobiltelefonens ringesignaler. Jeg indrømmer med glæde allerede her, ved album nummer 1, at jeg er noget af et legebarn. Hvordan skal det ikke ende?
|